MUSIKERNE |
|
|
 |
|
Freddie Bang- sang, basun
Freddie Bang er orkesterets charmør, konferencier, sanger
og basunist. Han har igennem 20 år forført publikum
som front i det hedengangne fynske jazzorkester "Veteranerne".
Han behersker basunen, så den lægger sig smidigt
op ad Ole's trompet, men han træder også i karakter
med temperamentsfulde indslag, så selv den store trompetist
må melde pas. Den lune jyde lever af publikums respons
og går lige i ø'erne og ud i fø'erne. Men
pas på, for han ynder at lege med publikums følelser,
så de skiftevis griner og kniber tårer til vittige
eller dybsindige for længst glemte danske tekster og smukke
ballader. |
|
|
|
 |
|
Ole "DON" Kirk - trompet, sang
Trompetisten Ole "Don" Kirk spiller bandets stærke
personlige lead. Med dybe rødder i Dixieland og voldsomt
inspireret af Armstrong kan han eksplodere i soli, der placerer
ham blandt de allerbedste trompetister i dansk jazz. Han er
opdraget i 60 - 70'ernes revivalmiljø i Århus,
hvor han bl.a. har været en del af orkestre som Keith
Minter's Olympia Band og Capt. Cook's Jazzband. Orkestre, som
også har akkompagneret mange besøgende udenlandske
jazzkoryfæer. Ole er også orkesterets bedste danser
og tager gerne en dans med sig selv på scenen, når
musikken kører som han kan lide det, og det er ofte!
Ole har indspillet i eget navn. |
|
|
|
 |
|
Bent Østergaard - klarinet, saxer, sang
Bent Østergaard er en fantastisk klarinettist og saxofonist.
Betegnelsen "spillemand" i ordets bedste betydning
må være opfundet til Bent. Kombinationen af spilleglæde
og dyb respekt for musik og håndværk er spillemanden
Bent i en nøddeskal. Han har arbejdet med alle genrer.
Tæt sammen med bl.a. dansktop artister som Birthe Kjær
samt Keld og Hilda, samt været fast akkompagnatør
for Fisker Thomas og salig Bjarne Liller. Hør Bent på
utallige indspilninger i alle genrer. Bent har gået i
den hårde skole, hvor man lærte " at være
på". Så nu på efterløn, har Bent
påtaget sig den utaknemmelige og umulige opgave, at oplære
bandet's lømler i professionalisme og koncentration.
Så når Dixieland Jubilees "er på",
så ER de på!!!! |
|
|
|
 |
|
Jens Holgersen - kontrabas
Jens, der er kendt for sit solide basspil og sin medvirken på
flere CD'er, har stor erfaring i det danske musikliv som både
jazzmusiker og folkemusiker. Francis & The Bacon Boys, Senior
Service Jazzband, Håndswing, Bjarne Korsgaard Jazzkvartet,
Christian Søgaard Trio og ikke mindst Rasmus Lyberth
Band er andre orkestre, hvor man kan have mødt ham.
Jens er nyeste medlem af Dixieland Jubilees og har været
med fra 2010. Han er meget potent i sit basspil og giver orkestret
en dynamisk puls. Han er i den grad med til at skubbe musikken
ud over scenekanten.
|
|
|
|
 |
|
Jens Petersen - shuffle-, boogie- og bluesmand, klaver
Jens Petersen er bandets shuffle-, boogie- og bluesmand. Lad
ham starte en shuffle og dansegulvet er fyld endnu inden blæserne
sætter ind. Jens er den perfekte makker til en fremadrettet
rytme. Han tilføjer den ro, som intensiverer spændingen,
han bygger op, spiller med og mod og kulminerer. Solisterne
i Dixieland Jubilees føler sig helt naturligt i helt
trygge hænder. Jens spiller den sumpede blues, så
man henføres til det hårde liv i Mississippi's
svedige bomuldsmarker, man han behersker også det lette
anslag fra dansehallerne i New York og de dejlige temaer fra
den store evergreen sangskat. Jens har indspillet med flere
danske jazzorkestre.
|
|
|
|
 |
|
Kim Kjær - trommer
Med sine vanvittige ideer og fremadrettede trommespil er Kim
Kjær den både inspirerende og irriterende sidste
del af orkesteret Dixieland Jubilees. Trods sin unge alder,
er Kim en velafprøvet og skattet jazzmusiker benyttet
i mange henseender i alt fra trio til big bands. Hans energiske
spil, de "store ører" og den utraditionelle
tilgang til materialet giver et dejligt med- og modspil til
enhver solist. Samtidig vil hans Ray Bauduc uuuaaaa uuuuaaaaa
afslutninger overraske og fortrylle ethvert publikum. Kim er
orkesterets praktiske gris, og han har lovet, at hente de andre
orkestermedlemmer på plejehjemmet, når den tid kommer.
De andre har til gengæld lovet ham, at de indlogerer sig
på det samme plejehjem. |
|