SOLISTER
Dixieland Jubilees arbejder med flere inden- og udenlandske
solister. Det giver store oplevelser for både publikum
og orkester, at arbejde med "the real thing", som
jazzkoryfæet Wendell Brunious, frem-adstormende yngre
yndlinge af publikum som Majken Christiansen samt inspirerende
virtuoser som Gregory Boyd. |
|
Solisterne holder Dixieland Jubilees både respektfulde
og ydmyge for jazzhistorien, oppe på tæerne for
tidens trends samt motiverede til alle de dejlige musikalske
oplevelser, der venter dem i fremtiden. |
|
|
|
 |
 |
Wendell Brunious
Dixieland Jubilees mødte første gang den fantastiske
trompetist, sanger og entertainer i 2007
Wendell Brunious er en af jazzens største trompetister
og sangere. Han har været vidt omkring og er 4. generation
af en meget musikalsk indflydelsesrig familie i New Orleans.
Hans far John “Picky” Brunious spillede også
trompet og desuden klaver. Han spillede i New Orleans og resten
af verden med bl.a. Harold Dejan, Oscar “Papa” Celestin,
Alphonce Picou, “Fats” Pichon, Paul Barbarin og
Young Tuxedo Brass Band. Desuden var han i en årrække
med i Jay McShann’s og Billy Eckstine’s big bands,
som han også har arrangeret for. Wendell Brunious er måske
nået endnu længere end hans far. Han er den yngste
leder nogensinde udpeget til The Preservation Hall Jazz Band
og har turneret verden rundt med dette orkester. Endvidere har
han inspillet med navne som Wynton Marsalis, Harry Connick Jr.,
Chris Barber, Benny Wallace, Al Grey og Bob Wilber samt indspillet
flere plader i eget navn. |
 |
|
|
 |
|
Majken Christiansen
Dixieland Jubilees forelskede sig i 2007 i den uforglemmelige
sangerinde
Majken Christiansen har væltet mange jazzteltpæle
i ind- og udland med københavnske Fjeldtetten indtil
hun i 2001 flyttede til Oslo. Majken synger i traditionen efter
de store jazzdivaer som bl.a. Ella Fitzgerald. Med sit eget
åbne og opdaterede udtryk fortolker og formidler hun de
klassiske melodier og tekster fra The American Songbook med
varme, ærlighed og overbevisning. Samtidig er hun en fantastisk
entertainer, der fanger og holder publikum lunt i sin hule hånd
fra første til sidste tone. I Norge har hun bl.a. turneret
for Rikskonsertene og iøvrigt arbejdet som solist for
bl.a. Morten Gunnar Larsen, Georg Reiss, Kåre Conradi,
Bodil Niska, Christiania 12, Magnolia Jazzband, Undecided jazzband,
Det norske blåseensemble, The Sinatra Songbook, Ett Fett
storband, Ski storband og Sandvika storband. Hør hendes
plade "Comes Love" og føl dig inspireret af
en af tidens største danske jazzsangerinder. |
 |
|
|
 |
 |
Gregory Boyd
I 2008 mødtes Dixieland Jubilees med olietønder
og nutidens New Orleans
Gregory Boyd bor i dag i Århus, men er født og
opvokset i New Orleans. Han er en fantastisk sanger og percussionist,
men først og fremmest har han tilført New Orleans
musikken The Caribbean Steel Drums, olietønder, som han
benytter i alle sammenhænge fra traditionel jazz, over
bebob til funky musik med de allerbedste musikere i Europa og
New Orleans, som f.eks. Othello Molineaux, Rudy Smith, Charles
Neville, Cyril Neville, Charmaine Neville, Michael Ray, Dr.
John og mange flere. I Danmark turneer han med sit eget "The
Big Gumbo Show", som tager dig op igennem jazzhistorien
i et forrygende og medrivende show. Her er en musiker, sanger
og entertainer med dyb respekt for traditionen, men også
med mod på og øje for mulighederne i at udvikle
jazzmusikken. |
|